GODE HISTORIER - GLOSTRUPS UNGDOM
- 1. INNOVATION OG KREATIVITET I UNGDOMSSKOLEN
- 2. SÅ SKER DER NOGET FOR DE UNGE
- 3. RYGESTOP PÅ DE UNGES PRÆMISSER
- 4. TO ÅR MED GLOSTRUP UNGDOMSPOLITIK
- 5. UNGE FÅR MEDINDFLYDELSE PER SMS
- 6. KLUB FOR DE "GAMLE" UNGE
- 7. FORMAND MED POLITISKE AMBITIONER
- 8. UNGDOMSRÅDETS EVALUERING AF GLOSTRUP LEGENE 08
- 9. UNGEINDFLYDELSE SÅ DET BATTER
- 10. FREMTIDENS UNGDOMSSKOLE - DE UNGE MED PÅ RÅD
- 11. KULTURNATTEN 07 "UNG I NATTEN"
- 12. ET SUNDERE LIV PÅ DE UNGES PRÆMISSER
- 13. DET SKAL VÆRE SJOVT AT VÆRE UNG OG SUND
- 14. SUNDHEDSDAGEN - EN STOR SUCCES!
- 15. STOR SUCCES MED SUNDHEDSDAG FOR UNGE
- 16. UNG I GLOSTRUP
- 17. GLOSTRUP HAR FÅET ET UNGDOMSRÅD
- 18. DET FØRSTE UNGDOMSRÅD
1. INNOVATION OG KREATIVITET I UNGDOMSSKOLEN
Hentet fra magasinet "Liljen", af Avi Kremlovski, Glostrup Ungeguide, maj 2010
Glostrup Ungdomsskole har efterhånden godt fat i en lang række unge, hvoraf mange ikke benytter sig af de gængse tilbud i det etablerede idræts- og foreningsliv. Hovedårsagen skal bl.a. findes i skolens fokus på samarbejde, udvikling og fleksibilitet omkring brugerinddragelse, indhold og læringsmetode.
Samarbejde, udvikling og fleksibilitet
Ungdomsskolen har de sidste fire år videreudviklet og opgraderet koncepterne ”ung til ung” undervisning og ”kørekort” til elever, som er selvkørende. I dag fylder ”ung til ung” undervisningen størstedelen af skolens skema på aktivitetsdelen og en lang række unge har fået ”kørekort” til selv at betjene div. udstyr. Det gælder bl.a. styrketræningsfaciliteterne og Pc-musik studiet, hvor de unge har frihed til selv at vælge undervisningen fra eller til – og træne eller øve, når det passer dem. Fleksibiliteten i tilbudet er mulig, fordi Ungdomsskolen samarbejder med Klubben omkring administreringen af ”kørekort” ordningen.
Ungdomsskolen samarbejder med en lang række relevante aktører for hele tiden, at kunne forny tilbudene og reagere hurtigt på de nye trends, som interesserer tidens unge i Glostrup. De vigtigste samarbejdspartnere har været klubben, 10’eren, Ungeguiden og Ungdomsrådet, som alle befinder sig fysisk i Ungdomscenteret – og er reelt hinandens fødekæde. Der er bl.a. skabt mange samarbejder på tværs og nye muligheder for samarbejdsaftaler. Ungdomsrådet og Ungdomsskolen har bl.a. indgået to Joint Venture aftaler på ideer, økonomi og oprettelse af helt nye hold - Pc-musik og Rap undervisning med etablering af et lydisoleret optagelokale.
Aftaleformen er den første af sin slags for Ungdomsskolen, hvor bl.a. ejerskab og indflydelse på brug af udstyr deles de to parter imellem. Aftalen har været en stor succes for alle – og Ungdomsrådet har indført Joint Venture ideen som den foretrukne samarbejdsform, både fordi den giver bedre mulighed for at starte nye projekter op, fordi de unge kan få varig medindflydelse på aktiviteterne og ikke mindst, fordi metoden fordrer et stort engagement fra alle aktører – qua det fælles ansvar og ejerskab.
Brugerinddragelse virker
Ungdomsskolen har positive erfaringer med at give de unge indblik og plads til medindflydelse og medansvar på deres fritidsliv i Glostrup. En lang række unge bliver hvert år løbende involveret i processen gennem spørgeskemaer, oplæg, samtaler og interviews i folkeskolerne, Klubben, 10’eren og i Ungdomsrådet med bl.a. Ungeguiden som tovholder. For Ungdomsskolen har det bl.a. betydet en større sikkerhed i investeringer på nyt udstyr – at det rent faktisk bliver brugt og at skolens kerneydelser løbende bliver opdateret de rigtige steder – ud fra de unges ønsker og interesser. Det kan altså betale sig, at involvere de unge i aktiviteter, der vedkommer dem. Alle parter vinder.
Hvem er brugerne af Ungdomsskolen?
Ungdomsskolens brugere er som udgangspunkt en stor blanding af unge med forskellig baggrund, alder, køn osv. Der appelleres bredt til målgruppen og det er langt fra alle elever, som har en tilknytning til Ungdomscenterets klub eller 10’er.
Der tegner sig dog et klart billede af enkelte store aktivitetshold, hvor mange af de unge ikke er en del af det etablerede idræts- og foreningsliv. Det er unge, som stort set ikke er beskæftiget med andre lærende aktiviteter i deres fritid, end det hold de går på i Ungdomsskolen. I denne gruppe er der også en del unge, som ikke går i ungdomsklub. For dem er Ungdomsskolen den eneste etablerede platform uden for skolelivet, hvor de kan søge fællesskaber og netværk med andre unge.
”Ung til ung” konceptet
En ”ung til ung” underviser i Ungdomsskolen er typisk mellem 18 og 25 år, bosat i Glostrup og har en eller anden form for tilknytning til Ungdomscenteret. Det er ofte rollemodeller med særlige kompetencer, inden for et bestemt interessefelt – og så brænder de for at undervise andre unge – og det smitter af på undervisningen.
En stor del af ung til ung” underviserne er unge, som selv har gået i Ungdomsskolen, Klubben eller i 10’eren og derigennem er blevet anbefalet til opgaven. Det er unge som typisk har et stort netværk til andre unge i byen – og har derfor særdeles gode muligheder for at videreformidle holdet ud – også til målgrupper der traditionelt ligger uden for Ungdomsskolens rækkevidde. Et godt eksempel er Hip Hop holdene, hvor læreren har formået at tiltrække en større gruppe piger med indvandrer baggrund, som ikke tidligere har benyttet sig af Ungdomscenterets tilbud. Pigerne føler sig trygge ved læreren, der på mange måder er et forbillede for andre unge i byen og i indvandrermiljøet.
Konceptet synes at være en succes på mange områder. For de unge undervisere betyder det bl.a., at de har fået et fritidsjob, der interessemæssigt giver mening, det er godt betalt – og så ser det godt ud på cv’et og dermed deres videre færden gennem arbejdslivet. For eleverne betyder det bl.a., at undervisningen bliver mere nærværende og de kan se, hvordan det er lykkedes andre unge, at skabe et job omkring sine interesser. For Ungdomsskolen er bonuseffekten bl.a., at de kan nå ud til en målgruppe, som ellers er upåvirkelige overfor den gængse kommunikation, gennem kampagner, foldere, oplæg osv. På den måde fungerer ”ung til ung” underviseren også som en slags ambassadør for Ungdomsskolen i nærmiljøet.
Et smut forbi Ungdomsskolen
En ganske almindelig onsdag aften. Ungdomscenteret summer af liv. Der er turneringer i gang i klubben, enkelte hygger sig i caféen og lyden af den tunge bas hamrer der ud af i kælderen. Jeg må ned og se hvad der sker. Her finder jeg Jack, som er i gang med at træne tre piger i forskellige stilarter inden for Hip Hop genren. Det ser godt ud. Jack går selv til Hip hop i Ungdomsskolen og er medlem i Klubben. Han er 18 år og brænder for at blive ungdoms-skolelærer efter sommerferien, fordi han elsker at danse, og fordi en del piger har efterspurgt hans dansestil.
- jeg har danset i mange år og er god til lave koreografi. Noget har jeg lært her på skolen, men der er mange stilarter inden for Hip Hop og jeg interesserer mig for det meste. Det kunne være electric boogie, krump, newschool Hip Hop, Jerk, Bootieshake eller Popping. Rigtig mange unge i Glostrup synes det er fedt, at danse og vil gerne prøve forskellige stilarter, så lige nu lærer jeg pigerne en ny koreografi, men jeg ikke ungdomsskolelærer endnu, fortæller Jack.
Jack har allerede kontakt til ca. seks piger, som har lyst til at blive undervist i de forskellige Hip Hop stilarter.
Hvor du fra…? Jeg er fra Glostrup!
Jeg går videre op på anden sal, hvor jeg kan høre de lette beats fra højtalerne og en flok unge, som ”skråler” i en mikrofon - sprøde rim, takter og rytmer fylder øvelokalet. Jeg går stille ind og opdager tre drenge, som er i fuld gang med at indspille en Rapsang, som de har skrevet til Rap undervisning. Rap underviseren har indvilget i at gå med for at indspille nummeret, da de endnu ikke har fået deres ”kørekort” til selv at betjene udstyret.
- Det er rigtig sjovt at skrive sine egne sange til vilde beats og med de rigtige teknikker og så indspille nummeret med det samme. Vi glæder os til selv, at kunne bestemme, hvornår vi vil indspille vores numre, så vi ikke hele tiden skal ha’ fat i læreren, siger Balil.
Ved siden af står ”ung til ung” Rap læreren Firat Kûkôse, der lige er startet som underviser i Ungdomsskolen. For et år siden var han selv elev på Rap holdet, men blev anbefalet af læreren til selv at undervise de yngste, da holdet ikke længere kunne rumme alle tilmeldte.
- For mig har jobbet betydet, at jeg tror mere på mig selv, at jeg er god til noget, at andre også tror på det jeg kan. Men det vigtigste har hele tiden været, at gøre en forskel for drengene på holdet – at være med til at aktivere dem. Jeg ved hvordan det kan være, at kede sig alt for meget i sin fritid – den kan hurtigt ende med drengestreger eller gå helt galt.
Firat er 18 år, bor i Glostrup, er ungdomsskolelærer og har været medlem i Klubben siden han var gammel nok til at blive lukket ind. For Firat er det en lille drøm, som er gået i opfyldelse. Den samme drøm har en af de andre drenge.
Livsstil og hyggesnak – kun for piger
Efter mødet med drengene, støder jeg på Louise længere henne ad gangen. Hun er på vej op til en flok unge piger, hvor hun skal undervise/vejlede et ungdomsskolehold – kun for piger. Hun er ved godt mod og jeg går med for at hilse på pigerne. Til min store overraskelse består holdet af ca. 12 elever, dvs. det største hold i ungdomsskolen – piger som ellers ikke benytter sig af Ungdomscenterets øvrige tilbud, herunder klubben. Det ser hyggeligt ud.
Louise Laursen er 22 år, opvokset i Glostrup og studerer HA, psyk. Om aftenen arbejder hun bl.a. som ungdomsskolelærer og klubmedarbejder i Glostrup Ungdomscenter.
Louise fortæller at mange piger i alderen 13-15 år har brug for et sted, hvor de kan hygge sig – og som ikke er der hjemme.
- Det er vigtigt for pigerne, at samtalerne foregår et andet sted rent fysisk – et fælles sted uden indblanding fra forældre og søskende. Her kan man tale mere frit og være sig selv og hygge med hinanden på en anden måde – det er et stort behov for mange piger i den alder, siger Louise.
Men hvorfor så ikke bare gå i klub efter skoletid? Her er masser af muligheder for samtaler og opbygning af netværk til andre unge piger og drenge. Hvorfor er det vigtigt, at du er med?
- Det er ikke fordi, at pigerne ikke har behov for voksnes tilstedeværelse – bare det ikke er mor og far. De unge piger har nok nemmere ved at identificere sig med min generation og sprog – at jeg taler normalt i modsætning til forældrene, set med deres briller. Det betyder at de føler sig trygge, er afslappede og er således ikke bange for at spørge om råd og vejledning. I Ungdomsklubben er der ikke den samme ro og mulighed for at organisere et fast tilbud med en tilknyttet medarbejder, fortæller Louise.
De unge piger søger altså en samtaleplatform, som er helt deres egen, hvor de kan tale om ting som…?
- Vi taler selvfølgelig om pigeting, mode og design og den slags – men mest om drenge. Det er altid et populært emne for de fleste piger i alle aldre, afslutter Louise.
Jeg må også videre til mit møde med Ungdomsrådets styringsgruppe, som bl.a. får besøg af en oplægsholder fra ”Teen Club”, der skal fortælle lidt om deres festkoncept til de 13-16 årige.
2. SÅ SKER DER NOGET FOR DE UNGE
Hentet fra Folkebladet den 2. september 2009, af Thomas Kokholm
Steven De Oliveira Schumann har altid syntes, der manglede musik for unge i Glostrup. Han er en af hoveddrivkræfterne bag en stor støttekoncert til fordel for ledige uuddannede unge med kendte og lokale bands på Glostrup Torv 12. september
Glostrup: Steven De Oliveira Schumann er født og opvokset i Glostrup. Han og kammeraterne har altid kigget misundeligt over på den anden side af kommunegrænsen til Albertslund, hvor der er masser af musikkultur for de unge. - Der har altid manglet noget for de 15-25 årige i Glostrup, siger Steven. Men nu har han tænkt sig at gøre noget ved sagen. - Vi vil gerne skabe en musikkultur i Glostrup. derfor laver den her støttekoncert, siger Steven. Han har været med lem af ungdomsrådet i Glostrup siden starten i 2007. - Jeg er ikke så interesseret i politik, men jeg vil gerne være med til at skabe oplevelser, siger Steven.
Han og de andre frivillige unge har fået hjælp af Glostrup kommunes Ungeguide, Avi Kremlovski. - Musik har været på de unges dagsorden lige siden oprettelsen af Ungdomsrådet. Det handler dels om koncerter, men også muligheden for at øve for de lokale bands. Der er et stort ønske om øvelokaler, siger Avi Kremlovski.
Sigter bredt
Der er flere kunstnere på plakaten til koncerten 12. september. Dørene åbner kl. 18.30. det første live band på scenen bliver det lokale band marziti. De bliver efterfulgt af DJ duoen Svenstrup & Vendelboe. Herefter kommer hovednavnene Joey Moe og til sidst Sukkerchok. - Vi har fået fat i nogle kendte navne fra R&B genren. Man kan sige, at det mainstream. Vi vil gerne ramme bredt med det her arrangement. Alle skal være med siger Steven.
Det koster 200 kr. at komme ind til koncerten. - Der kan være op til 500 på torvet. Vi regner med at der kommer omkring 300, siger Avi Kremlovski.
Arrangørerne er spændte på om det lykkedes, at samle de unge. - Traditionelt er det svært at samle Glostrups unge. Byen er er ligesom delt op i zoner. Men vi håber det her kan samle dem, siger steven.
Støtte til lommepengejob
Hvad vil det sige, at det er en støttekoncert?
Koncertens formål er at bidrage med økonomisk støtte til projekter i Glostrup, som omhandler de socialt udsatte unge mellem 15 og 25 år.
- Det startede egentlig med at institutionen Varmeværkets gadeteam mødte en del unge, der mistrives og har svært ved at finde fritidsjob. Det er ofte ufaglærte unge og derfor særligt sårbare overfor den økonomiske krise. Det er unge som har det hårdt i forvejen. Nu rammes de de endnu hårdere af tidens ugunst, siger Avi.
Ungdomsrådet har derfor besluttet i samarbejde med Varmeværket, at en del af dette års overskud øremærkes en projektpulje, som giver støtte i form af lommepenge til unge, der udfører et arbejde, for eksempel i en daginstitution. Den periode, hvor de unge er i et lommepengejob, vil medarbejdere fra Varmeværket støtte den unge i forsat jobsøgning, så det ikke bliver en sovepude.
After party
Koncerten støttes af en række private aktører. Café Kongsted sælger sandwich på torvet, hvor 20 % af salget går til arrangementet. Diskotek Escape står på lignende vis for en bar og det samme gør Café Tiffin. Efter koncerten, der afslutter kl. 23 har diskotek Escape arrangeret et After party.
- Jeg synes virkelig erhvervslivet er trådt i karakter og bakker op om det her. Det er jeg imponeret over, siger Avi.
3. RYGESTOP PÅ DE UNGES PRÆMISSER
Artiklen er hentet fra Folkebladet den 20. maj 2009 - af Thomas Kokholm
De unge kan forvente en anderledes og mere målrettet rygestop kampagne, når Glostrup kommune lancerer rygestop kurser for unge mellem 15 og 25 år en gang efter sommerferien.
GLOSTRUP: I fokus for projektet er en målgruppe, som traditionelt ikke lader sig påvirke af rygestop kampagner eller løftede pegefingre fra kommunen. De vil ikke presses til noget og sætter selv dagsordenen, som oftest afspejles i omgangskredsen, sammen med klassekammeraterne osv. Glostrup kommune arbejder derfor med ideen om at inkludere hele den unges ryge-gruppe i et rygestop-tilbud.
Tidligere på måneden foretog Glostrup kommune en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 110 elever fra 10'eren i Glostrup ungdomscenter og Glostrup produktionshøjskole. Undersøgelsen viste bl.a. at den største påvirkning mod et evt. rygestop kommer fra den unge selv, venner og familie.
På tværs af kommunegrænser
Rygestopkurserne er i første omgang målrettet brugerne af Glostrup ungdomscenter og eleverne på Glostrup produktionshøjskole, hvor der er mange unge rygere. De er dog lang fra bosat i Glostrup kommune. Glostrup Sundhedschef, henriette Lindberg og den øvrige projektgruppe har hele tiden været opmærksomme på den blandede elevsammensætning, både i forbindelse med de adspurgte i rygestop undersøgelsen, men også i planlægningen af rygestop-kurserne.
- Jeg tror at vi gør os selv en bjørnetjeneste ved ikke også at tilbyde den unges omgangskreds et fælles rygestop kursus. påvirkningen går jo begge veje, og det er måske nemmere at stoppe sammen med vennerne. Så gør det ikke noget, at der sídder på kurset også er unge med fra f.eks. Albertslund, rødovre eller Brøndby. Vi er nødt til at tænke på tværs af kommunegrænserne, hvis vi for alvor skal rykke ved de unges rygevaner. ellers risikerer vi bare, at de unge falder tilbage til den samme usunde livsstil - og det er vi selvfølgelig ikke interesseret i, siger Henriette Lindberg.
Det skal være nemt
Det skal være nemt for de unge at få adgang til de gratis rýgestop kurser. Derfor vil glostrup kommune tilbyde de unge en række forskellige indgange til forløbet, som passer godt ind i en ellers travl hverdag, i skolen og i fritiden.
- Vi har allerede indgået aftaler med ungdomscenteret, som efter sommerferien vil tilbyde de unge faste rygestop kurser gennem ungdomsskolen og som ad hoc kurser, når behovet opstår.
- På produktionshøjskolen har de talt om at lade kurserne indgå som en del af skolens faste tilbud, fx som valgfag, til motion om fredagen eller på temaugen. På den måde får vi skabt en variation af lettilgængelige rygestop muligheder, der ikke lige er til at komme uden om, Henriette Líndberg.
Hun ser et stort potentiale i samarbejdet med Ungdomscenteret og Produktionshøjskolen og glæder sig til at fortsætte projektet efter sommerferien, hvor den endelige plan for rygestop kurserne arbejdes på plads i tæt samråd med de kommende ungdomsrygestop konsulenter, som også er færdiguddannet efter sommerferien.
4. TO ÅR MED GLOSTRUP UNGDOMSPOLITIK
Af Avi Kremlovski, artikel fra "Liljen"
Glostrup Ungdomspolitik er for alvor kommet i søgelyset blandt andre af landets kommuner og interesseorganisationer, som er begejstrede for politikkens indhold og opbygning, den videre proces og resultaterne – skabt i samråd med de unge.
Glostrup Ungdomspolitik er siden sin begyndelse, blevet brugt som et skoleeksempel på, hvordan en ungdomspolitik bør udformes og effektueres i samarbejde med de unge. Senest har Fredericia kommune inviteret Glostrup Ungeguide og unge fra Ungdomsrådet, som foredragsholdere til deres Ungekonference. Kommunen ønsker at inddrage erfaringer og input udefra til formulering af deres kommende ungdomspolitik.
Også Ungdomsringen har vist stor interesse for Glostrup Ungdomspolitik og i særdeleshed for Glostrup Ungdomsråd. Ungdomsringen skrev i maj 2008 en større artikel i deres nyhedsavis, om samspillet mellem de unge og professionelle i deres arbejde med at gennemføre Glostrup Ungdomspolitik. Den 3. september blev Ungdomsrådets styringsgruppe interviewet af en konsulent fra Ungdomsringen. Rådet er et ud to Ungdomsråd i Danmark, som er udvalgt til at være med i en lærebog om bl.a. demokrati og medindflydelse, som udgives af Syddansk Universitet i samarbejde med Ungdomsringen. Bogen udkommer til november.
Hvorfor er ”Glostrupmodellen” interessant
Pt. er der ikke mange kommuner, som kan dokumentere resultater af deres ungdomspolitik. Flere kommuner er først lige gået i gang med implementeringsfasen, mens andre har problemer med at få de unge med på råd. Der er kommuner som endnu ikke har formuleret en ungdoms-politik, mens andre har dårlige erfaringer med brug af ungdomskonsulenter i koordinerings-fasen. Enten er de for unge med de unge eller forvaltningen mand. Dette kan bl.a. læses ud af en evaluering af kommunernes ungdomspolitik på socialministeriets hjemmeside
Glostrup er en af de kommuner i landet, som er længst fremme i ”skoene”, når det det gælder opbygning og implementering af ungdomspolitik, etablering af ungdomsråd og unges medindflydelse på egen og andre unges trivsel. Rigtig mange med interesse i de unge, har været med til at formulere ungdomspolitikken, og det kan mærkes på engagementet og viljen til at samarbejde mod fælles mål. Politikken giver tydelige retningslinjer, som gør det nemmere for os alle, at effektuere. Derfor er Glostrup unik på ungeområdet.
Ungdomsrådet lever!
De unge i ungdomsrådet har set handlemuligheder i ungdomspolitikken og taget ejerskab på forskellige ungdomspolitiske projekter, siden deres opstart i 2007, fx ”Sundhedsdagen for unge” og hjemmesiden ungiglostrup.dk. De har løbende søgt indflydelse på ungeområdet gennem høringer m.v. og deltaget i forskellige kulturarrangementer som Kulturnatten og Glostrup Legene. Sideløbende er der oprettet projektgrupper, som har arbejdet med egne ideer til aktiviteter og arrangementer for unge, fx etableringen af en ”seniorklub” for unge mellem 18 og 25 år samt oprettelsen af nyt pc-musik rum i Ungdomsskolen.
I dag er der 11 unge i rådets styringsgruppe og ca. 50 medlemmer af ungdomsrådet. Ud af de 11 unge, har de fire været medlem fra starten. Disse unge er med til at føre erfaringerne og kulturen videre til den næste generation.
Rummelighed og fleksibilitet
Rådet har efterhånden fundet sin naturlige arbejdsform og opbygning. Det har været en lang udviklingsproces, som startede næsten på nul. Der var ikke nogen egentlige erfaringer på området i kommunen, ligesom nabokommunerne heller ikke havde meget at byde på. Derfor har rådet løbende revurderet sine arbejdsmetoder gennem nye erfaringer og ønsker fra de unge.
De unge er med i rådet ud fra meget forskellige forudsætninger og mål med deltagelsen. Nogle unge er meget politisk bevidste, mens de fleste er meget projektorienterede, andre fordi de brænder for at gøre en forskel for de unge i kommunen osv. Deres baggrund, kompetencer og tid til foreningsarbejde er også meget forskellig. Derfor er de blevet enige om, at rådet bedst fungerer hvis der er plads til alle. Det vil bl.a. sige, at det er ok, hvis ikke alle er lige engageret i det samme projekt eller arrangement. Fælles for dem alle er dog, at det sociale fællesskab i gruppen er det vigtigste for motivationen. Derfor arrangerer styringsgruppen løbende interne sammenkomster for at øge engagementet i gruppen.
Med zapperkulturen har det også været nødvendigt med ændringer i rådets vedtægter. Det drejer sig bl.a. om, hvornår man kan blive medlem af styringsgruppen. I dag kan man kun tilmelde sig rådets styringsgruppe en gang om året. Det blev et problem, fordi flere unge gerne ville være med, men måtte vente op til et år. Rådet erfarede således, at unge ikke altid er parate til ungdomsrådet, præcis den ene dag på året, hvor der er valg til styringsgruppen. Derfor har rådet ansøgt kommunalbestyrelsen om at gøre nogle af reglerne mere fleksible, så unge kan melde sig ind i styringsgruppen hele året. På den måde går der ikke gode ressourcer tabt, og man sikrer en fortsat strøm af unge til rådet.
Mindre politik – mere handling
En væsentlig faktor for Ungdomsrådets succes og dermed også, hvorfor flere unge vælger, at blive i rådet og nye melder sig ind – er fokus på det projektorienterede arbejde frem for en større indføring i de politiske beslutningsprocesser. Og der skal helst ikke være for langt mellem ide og handling – ellers mister de hurtigt deres motivation og engagement for projektet. Mange unge er med her og nu, måske fordi de netop har interesse i et enkelt projekt. De er måske med i rådet et års tid – og forventer at der sker noget, mens de er aktive. Det er sket, at personer, som har sat et projekt i gang, ikke er med længere, når så projektet bliver godkendt. Tilbage står de andre unge med et projekt, som de ikke rigtig føler ejerskab af. Hertil skal dog siges, at 9 ud 10 unge i rådet føler, at der er etableret et godt samarbejde med kommunen og at deres sager tages alvorligt.
Planen har fra starten været, at indføre de unge i projektarbejdets mange facetter og derigennem give dem indblik og forståelse for, hvordan kommunen arbejder, hvordan sager behandles op igennem systemet og hvordan man kan samarbejde på tværs af kommunens institutioner mod fælles mål. Det har vist sig at give bonus. Alle unge i rådet fortæller, at de har lært noget af at være med i en projektgruppe, fx omkring samarbejde, mødedeltagelse, projektledelse, sagsbehandling, tekstskrivning, research osv.
Det betaler sig at være med i Ungdomsrådet
De unge fortæller, at de bruger mange af de redskaber, som de har lært igennem projektarbejdet på deres uddannelse, hvor der ofte arbejdes i grupper. De har haft et lille forspring, fordi de kender mange af de udfordringer, som altid vil være til stede under projektarbejdet.
Flere unge har igennem tiden bedt om en udtalelse fra Ungeguiden vedr. deres engagement i rådet i forbindelse med jobsøgning og elevpladser. Tilbagemeldingen har nærmest været enstydig – Arbejdsgiverne lægger vægt på deres udtalelse og deres engagement i rådet. Det er noget som bliver taget op til samtalerne. Det at være med i et Ungdomsråd, sender således klare signaler til omverdenen, at her er tale om en ressourcestærk og engageret ung.
Åbenhed og dokumentation
Ungdomsrådet har hele tiden haft stor fokus på kontakten til de unge, kommunen, samarbejdspartnere og byens borgere. Med hjemmesiden ungiglostrup.dk, fik rådet en kommunikationskanal til omverden, som de har brugt flittigt siden. Der blev oprettet en webredaktion sammen med Ungeguiden, som løbende opdaterer siden.
På hjemmesiden publicerer rådet bl.a. deres nyheder, fx igangværende projekter, arrangementer og aktiviteter for unge, referater og dagsordener fra styringsgruppemøderne, høringer og ansøgninger til kommunen. Alt hvad rådet foretager sig er dokumenteret på hjemmesiden. Alle kan følge med. På den måde er hjemmesiden en informationsrig platform for alle med interesse i de unge i Glostrup.
Flere studerende fra universiteter og pædagogstudier har kontaktet Ungeguiden for at høre lidt om Glostrup Ungdomspolitik og ungdomsrådet i forbindelse med unges medindflydelse og demokrati. De har alle været inde på ungiglostrup.dk for at læse, hvordan man arbejder med ungdomspolitik i Glostrup. Organisationer som Sygeplejerådet og Ungdomsringen har rost siden, som værende en af de mest interessante og iøjefaldende hjemmesider for unge på lokalt plan. Især problemknuz.dk er blevet fremhævet, som en brugervenlig og professionel service til unge med problemer.
Seneste forsøg på kontakt til de unge over nettet, er oprettelsen af en sms-service, som giver de unge mulighed for nemt og hurtigt, at bidrage med ideer til aktiviteter, arrangementer osv., stille spørgsmål til Ungdomsrådet og modtage de seneste nyheder om aktiviteter m.v. for de unge i Glostrup. Sms-servicen markedsføres til kulturnatten på Ungdomscenteret.
Problemknuz.dk
Problemknuz.dk har været aktiv og opdateret siden kulturnatten 07. Siden har masser af vejledning, at tilbyde unge, som har brug for hjælp og svar på de svære spørgsmål. De fleste spørgsmål skrives af rådgiverne selv, det er reelle spørgsmål, som de ofte hører i deres hverdag. Sådan gør de fleste brevkasser landet over, fordi erfaringerne viser, at mange unge elsker at læse spørgsmål/svar, men ikke har lyst til at skrive selv. Lige nu er der 5 rådgivere tilknyttet siden, hvoraf den ene er fra ungdomsrådet. Kontaktperson på siden er Tine Rigét fra Varmeværket.
Vi ved at professionelle i Glostrup bruger siden, som et dialogværktøj med de unge, fx i Ungdomscenterets klub, pigeknuz-gruppen og Produktionshøjskolen. Vi ved endnu ikke hvor mange, der klikker sig ind på problemknuz.dk eller ungiglostrup.dk. Derfor vil vi snarest foretage tracking på siden, som netop fortæller hvor mange der klikker sig ind, hvor de klikker hen, hvor lang tid de bruger på siden osv.
Ungeguidens rolle
Min rolle har været og er stadigvæk som udgangspunkt, at koordinere dele af ungdoms-politikken i fællesskab med ungdomsrådet og samarbejdspartnere, at bygge bro og skabe samarbejdsmuligheder mellem ungdomsrådet og politikkerne, forvaltning og institutioner, at være sekretær og vejleder for Ungdomsrådet samt webredaktør på ungiglostrup.dk. Senest er jeg blevet inviteret til at holde et foredrag om Glostrup Ungdomspolitik og Ungdomsråd for Fredericia kommune, som er ved at formulere deres egen ungdomspolitik. Så opgaverne er meget alsidige og man skal kunne have mange forskellige bolde i luften på én gang.
Det er stadigvæk en udfordring, at være Ungeguide i Glostrup Kommune. I starten var der ingen der rigtig vidste, hvordan Ungeguide-funktionen skulle hænge sammen, og der var heller ikke mange erfaringer at trække på andre steder i landet. I dag er der ved at være skabt en solid platform for koordinering af ungepolitikken sammen med de unge. Det er lykkedes at give de unge medindflydelse og der er skabt en lang række resultater på ungeområdet i samarbejde med kommunen, klubber, foreninger, uddannelsessteder og andre aktører.
Derfor er det også ved at være på tide, at afholde en ungekonference i samarbejde med ungdomsrådet, hvor det bl.a. vil fremgå, om de unge i Glostrup føler, at de har fået mere medindflydelse på ungeaktiviteter, siden ungdomspolitikkens opstart. Der er ikke fundet en startdato for arrangementet endnu.
5. UNGE FÅR MEDINDFLYDELSE PER SMS
Ungdomsrådet i Glostrup savner kontakt til de unge. De opfordrer nu de unge til at sende ideer via en ny sms-service, som rådet kan arbejde med. Samtidig kan Ungdomsrådet sende sms-bomber den anden vej.
Af Thomas Kokholm, udklip fra Folkebladet - 3. september 2008
Er du ung og bor i Glostrup? Synes du, at der mangler noget, eller noget kunne gøres bedre? Så send en enkel sms og få direkte forbindelse til Glostrup Ungdomsråd – og dermed mulighed for medindflydelse.
Som noget helt nyt lancerer Ungdomsrådet en sms-service for alle unge mellem 15 og 25 år. Denne service kalder rådet sms-bomber. Den giver de unge mulighed for nemt og hurtigt at indsende ideer til aktiviteter, arrangementer for byens unge.
- ideen er, at de unge kan sende ideer til os. Så kan vi sætte noget i gang. Forhåbentligt vil de unge gerne selv være med til at videreudvikle ideen og eventuelt deltage i en projektgruppe, siger formanden for Ungdomsrådet, Michael Weiss.
Via den nye sms-service kan de unge også stille spørgsmål til Ungdomsrådet og Ungeguiden om emner indenfor ungeområdet samt være på forkant med de sidste nye informationer om arrangementer, events, tilbud osv. Alt sammen relevante tilbud for din aldersgruppe. Ungdomsrådet kan samtidig finde på, at stille spørgsmål til ideer, som rådet arbejder med lige nu.
Gang i kommunikationen
Set med Ungdomsrådets øjne handler det om at få gang i kommunikationen med de unge. Det er ikke altid lige nemt. Ifølge Ungdomsrådets formand handler det om at bruge de kommunikationsmidler, de unge bruger, og det er først og fremmest mobiltelefonen
- Det er for sjældent, at vi hører fra de unge. Vi er nødt til at møde de unge, hvor de er. Det er de færreste unge, der tjekker deres mail en gang om ugen. Mobiltelefonen er det fortrukne kommunikationsmiddel. Hvis de melder sig til det her, så har vi samtidig mulighed for at sende information den anden vej. Det kan være i form af sms-bomber, når der er et arrangement osv., siger Michael Weiss.
Han håber meget, at de unge vil gøre brug af servicen og komme med input til, så rådet har noget at arbejde med.
En af de ting, som Ungdomsrådet lige nu forbereder, er den første såkaldte ”seniorklubfest”. En særlig type fest for de ældre unge mellem 18 og 25 år. Den første af slagsen løber af stablen den 8. november. Det skal foregå i Ungdomscenteret. Det særlige er, at der her vil være en begrænset udskænkning af alkohol.
6. KLUB FOR DE "GAMLE" UNGE
Artiklen er hentet fra Foklebladet den 28. maj 08
Af Thomas Kokholm, Folkebladet
Politikerne har givet grønt lys for ungdomsrådets ønske om oprettelsen af såkaldte seniorklubber for de ”gamle” unge i aldersgruppen 18-25 år. DF var alene om modstand mod servering af alkohol.
Når man ikke har lyst til at samle vennerne hjemme på værelset hos mor og far, eller hvis man ikke har lyst til at gå på et af de lokale diskoteker eller værtshuse, så har de 18-25 årige ikke mange muligheder i Glostrup. Det mener ungdomsrådet i Glostrup i hvert fald. Og de har nu fået politikernes opbakning til et nyt tiltag med det noget misvisende navn ”seniorklubber” med mulighed for servering af alkohol. Men navnet markerer, at der er tale om de unge over 18 år. ”Det har været et ønske fra ungdomsrådets side i lang tid at lave noget for denne målgruppe, siger Michael Weiss, der er ny formand for ungdomsrådet.
Glostrup ungdomsråd mener, at der er brug for to seniorklubber. Rådet har ansøgt om 40.000 kr. til oprettelse af seniorklubber i samarbejde med Klubben i Ungdomscenteret og Klub Ejby. Der er i første omgang tale om en tre måneders forsøgsperiode, der efterfølgende skal evalueres.
Aftencafé
Klubben i Ungdomscenteret ønsker at lave en ”aftencafé” hver anden lørdag fra kl. 18.30 til 23.30. En non-profit café, hvor indtjening på salg går til arrangementer. Ungdomscenterets bestyrelse mener, at en Seniorungdomsklub vil have mulighed for at ”sikre sundt samvær og virke netværksskabende for de 18-25 årige i Glostrup”. ”Vi vil gerne lave temaaftener. Det kan være stand-up, musik eller fodboldaften”, siger Michael Weiss.
Øl til bodegapriser
Ungdomsrådet har ønsket, at man kan servere øl på klubaftener. Embedsmændene i kulturforvaltningen ville ikke anbefale, at de unge fik lov til at sælge øl i kommunens institution, fordi at der er stor fokus på de unges drikkevaner. Men flertallet af politikerne ville godt imødekomme de unges ønske om udskænkning. Man har dog stillet den betingelse, at øl og spiritus skal sælges til markedspris – som den lokale bodega – for ikke at være i strid med konkurrenceretten. ”Prisniveauet skal ligge på det niveau, som de lokale restauratører har”, siger Arne Christensen (SF), formand for børne- og skoleudvalget.
Dansk Folkeparti var som de eneste mod, at der kan serveres alkohol. ”Vi er positivt stemt overfor klubben. Men mener slet ikke, der skal sælges alkohol. Vi arbejder som kommune lige nu med sundhedspolitik med stor fokus på forebyggelse, herunder fokus på unges drikkevaner. Også i den sammenhæng er salg af alkohol i en offentlig institution for unge, et helt forkert signal for en kommune at sende. At det oven i købet skal være bærende i finansieringen af arrangementer, den går altså ikke i kommunalt regi”, sagde Henning Christensen fra Dansk Folkeparti. Det synspunkt var DF ene om.
”Hvis det bliver sådan et billigt udskænkningssted, så skrider vi ind. Men vi har tillid til, at de unge sagtens kan administrere det. I 10’erne har de også fået lov til at servere alkohol ved deres årlige fest. Det har aldrig været et problem. Viser man de unge tillid, så belønner de den også”, mener Arne Christensen.
”Vi har et normsæt”
Michael Weiss mener sagtens, at de unge kan styre at sælge alkohol. ”Vi har udviklet et normsæt for, hvordan klubben skal drives, herunder også håndteringen af udskænkningen. Vi forestiller os, at det er noget med tre til fire genstande per person. Det bliver slet ikke noget med, at folk skal drikke sig fra sans og samling”, siger Michael Weiss.
”I samarbejde med Ungdomscenteret skal ungdomsrådet nu aftale, hvordan man kommer i gang. Det er ikke sikkert, at man kan nå den første klubaften inden sommerferien, men så bliver det i hvert fald umiddelbart efter ferien”.
7. FORMAND MED POLITISKE AMBITIONER
Artiklen er hentet fra Foklebladet den 28. maj 08
Af Thomas Kokholm, Folkebladet
Den 19 årige Michael Weiss blev valgt som formand til Ungdomsrådet i april måned. Michael Weiss er formand nummer to og erstatter Maria Krysfeldt Rasmussen. Michael Weiss har været med i rådet siden starten for et års tid siden. ”Jeg synes, at det er utrolig vigtigt, at de unge har fået sit eget organ, hvor de kan blive hørt”, siger Michael Weiss. Han er ved at uddanne sig i forsikringsbranchen og arbejder i Alm. Brand. Folkebladet mødte ham fredag, hvor han var på vej til en eksamen i ”skadesvurdering”.
Michael Weiss vil gerne videre med politik. ”Jeg har ambitioner og har altid været politisk interesseret. Jeg vil gerne opstille til kommunalbestyrelsen ved næste valg”, siger Michael Weiss.
Nede ved Ungdomscenteret sidder en gruppe elever fra 10. klasseskolen – 10’eren. Hvad kunne i godt tænke jer, at Michael tog sig af? ”Der skal være nogle ordentlige diskoteker i byen”, siger en af pigerne, der hedder Camilla. Ungdomsrådet har netop fået igennem, at der etableres en såkaldt ”seniorklub” for de 18-25 årige unge. Men den aldersgruppe er Camilla og de andre ikke i. ”Men vi er faktisk ved at lave en aftale om diskoteksfester for de 15 til 18 årige. Vi er ved at forhandle en aftale med ejeren af diskotek Escape. Men det bliver selvfølgelig alkoholfrit”, siger Michael Weiss. Det synes Camilla og de andre lyder godt. ”Men det der med alkohol lyder ikke så godt”, siger Camilla.
Multibane
Ved Ungdomscenteret kan Michael weiss pege på noget andet Ungdomsrådet har fået igennem. ”Her skal ligge en multibane, hvor man kan spille streetbasket, skate og så videre”, siger Michael Weiss.
Alle unge kan deltage i Ungdomsrådets arbejde. Har man som ung i Glostrup forslag til emner, som rådet skal tage op, så kan man skrive til e-mailadressen: ungdomsraadet@glostrup.dk.
8. UNGDOMSRÅDETS EVALUERING AF GLOSTRUP LEGENE 08
Publiceret den 18. juni 2008
Af Niclas Møldrup, webredaktionen/medlem af rådets styregruppe.
Trods en våd start, med masser af regn, og sorte skyer og mange tanker om, at pakke sine aktiviteter, Sumobrydning og Bungerun sammen, men så kom opklaringen og solen skinnede. Masser af børn og deres familier havde trodset vejret og taget turen hen til Glostrup Legene.
Ved Bungerun og Sumobrydning var køen lang fra start til slut (11.30 – 15.00). Der var ingen tvivl om at der var kamp til stregen imellem de mange glade børn.
Selvom at dagen var gået godt, nåede vi desværre ikke den målgruppe af unge, som vores forlystelser også var tiltænkt. Så derfor vil vi overveje om vi også skal deltage i Glostrup Legene næste år.
Men på trods af at vi ikke nåede den målgruppe, som vi havde planlagt, blev vi i hvert fald lagt mærke til af Glostrupsborgere, på en god søndag eftermiddag.
9. UNGEINDFLYDELSE SÅ DET BATTER
Publiceret på hjemmesiden den 28. maj 2008
Af Christina B. Jensen, konsulent i Ungdomsringen
Her er historien om Glostrups Ungdomscenter, som i den grad har været aktiv medspiller i udarbejdelsen - og ikke mindst i realiseringen af Glostrup Kommunes ungdomspolitik. Det er endvidere historien om, at det kan lykkes at stable et ungdomsråd på benene, vel og mærke et motiveret ungdomsråd, som går aktivt ind og tager ansvar for diverse arrangementer i tæt samarbejde med andre ungeaktører i kommunen.
Spørgsmålet er, hvordan har de grebet den ungdomspolitiske proces konkret an i Glostrup Kommune? Med dette overordnede spørgsmål henvendte Ungdomsringen sig til Ungdomscentret i Glostrup, som rummer den kommunale ungdomsskole, ungdomsskoleklubben og 10. klasse alias 10eren. Ungdomscenterleder Henrik Andersen og Glostrup Kommunens ungeguide Avi Kremlovski stillede deres viden til rådighed for Ungdoms-ringens udsendte konsulent, som blev revet med at det dybe engagement, der herskede på Ungdoms-centret, når emnet faldt på kommunens ungdomspolitik.
Klik ind på filen nedenfor for at læse hele artiklen.
10. FREMTIDENS UNGDOMSSKOLE - DE UNGE MED PÅ RÅD
Af Avi Kremlovski - Artiklen er hentet fra GBiT nr. 7 - 27. maj 2008
“Ungdomsskolen er gået i samråd med de unge om fremtidens ungdomsskole. Skolen skal være meget mere end bare en række faglige og kreative tilbud, men et sted som både forebygger problemer og tilbyder relevante og lærende fritidsaktiviteter på de unges præmisser”.
Tidens ungdomsskole
"Det gælder om at have fingeren på pulsen og reagere hurtigt på de unges behov og ønsker, hvis ung-domsskolen også fremover skal matche de mange fritidsmuligheder, som de unge står over for i hver-dagen", fortæller Ungdoms-centerleder Henrik Andersen - og fortsætter. "Indhold og strategi udvikles og evalueres derfor løbende i tæt samarbejde med bl.a. Ungeguiden, Ungdomsrådet, 10’eren og klubben i Ungdomscenteret og især folkeskolerne er taget med på råd".
"Vi er hele tiden under en forandringsproces, hvor grundidéen er at skabe en kultur i huset med en større fleksibilitet og bedre sammenhæng mellem læring og fritid. En slags ungehus, hvor de unge har med-indflydelse på form og indhold".
Samarbejde på tværs
Igennem de seneste to sæsoner har Ungdomsskolen involveret en lang række aktører omkring sammen-sætning og udvikling af fritidsaktiviteter, som både falder i tråd med de unges interesser og ønsker, men også sikrer en vis fleksibilitet i læringsforløbet.
Samarbejdet er blevet til en række spændende og tidssvarende tilbud, som varierer mellem det kreative, musiske og kropslige - aktiviteter som de unge efterspørger. På den måde er der skabt en solid platform for fritidsaktiviteter, som løbende justeres i takt med tidens trends og de unges behov. Sidste skud på stammen, er PC-musik undervisning - et projekt i samarbejde med Ungdomsrådet, som har bidraget med økonomi og ideer til indkøb af udstyr og opbygning af nyt musikrum i Ungdomscenteret.
Ung til ung undervisning
Ungdomsskolen har god erfaring med ung til ung undervisning, hvor talentfulde unge fra Glostrup og omegn underviser andre unge inden for hver deres kompetenceområde. Det er unge over 18 år, de har en god fortåelse for elevernes livsverden, de brænder for at videreformidle deres viden - og det smitter af på undervisningen. Skolen har derfor sat mere fart på idéen og udvidet programmet med flere ung til ung hold til næste sæson.
Fleksibilitet er en styrke
Det er ikke kun indhold og udtryk, som har været igennem en udviklingsproces. Også undervisningsformen er rettet til således, at den i dag afspejler tidens ungdomskultur, hvor mange unge har en tendens til at zappe mellem de mange tilbud, og derfor ikke ønsker en form, der er alt for fastlåst på bestemte dage, som det er tilfældet med de etablerede fritidstilbud i kommunen.
Derfor arbejder ungdomsskolen med et “kørekort-koncept”, der hvor det er hensigtsmæssigt. Konceptet går ud på, at de unge erhverver sig et kørekort, der udleveres af læreren i det øjeblik, at eleven vurderes egnet til selv at betjene udstyret på forsvarlig vis. Med kørekortet kan eleven selv vælge, hvornår på ugen, at aktiviteten passer ind i programmet. Der vil altså stadigvæk være mulighed for undervisning, fx om torsdagen, men derudover kan den unge selvstændigt anvende ud-styret, når behovet opstår.
Forebygger problemer
Særligt de unge i ungdomsklubben, som ikke til dagligt benytter sig af de gængse fritidtilbud i kommunen, er taget med på råd. Det er unge som ofte går rundt og keder sig, hænger måske lidt på gaden efter skoletid, fordi de ikke har noget fornuftigt at gå op i. Ungdomsskolen tog denne udfordring op og oprettede bl.a. et Rap-hold i samarbejde med en ung erfaren rapper, som er kendt i rapmiljøet og som har god for-ståelse for de unges livsstil og problematikker. Holdet blev og er stadigvæk en stor succes med unge på ventelisten.
Firat Kücûkkose på 16 år er en af idemagerne bag Rap-holdet og har været med siden opstarten. Han fortæller. “Vi var nogle gutter, som gik rundt og kedede os. Vi havde ikke rigtig noget at lave ud over at gå i klub. Og når man keder sig kan det hurtigt udvikle sig til lidt ballade og den slags. I lang tid kæmpede vi for at få oprettet et Rap-hold. Det var en mulighed for at komme ud af kedsomheden og i stedet foretage sig noget fornuftigt - man bliver jo også ældre og klogere med tiden, og forstår at alt har konsekvens”.
“At rappe er som at slås uden at nogen kommer til skade. Man kommer af med nogle aggressioner og får brændt noget krudt af. Teksterne kommer fra hjertet. Det er tit historier om ens liv, drømme og hverdag, som vi synger om - en fed måde at udtrykke sig på”.
“Min drøm er at hjælpe andre som mig selv ved at undervise i Rap på ungdomsskolen en gang i fremtiden”, afslutter Firat.
11. KULTURNATTEN 07 "UNG I NATTEN"
Af Ungdomsrådet
Lørdag den 27 oktober åbnes op for Glostrup Kulturnat 2007. Ungdomsrådet har i samarbejde med Ungdomscenteret og Produktionsskolen, arrangeret et særligt "ung i natten" program for de unge mellem 15 og 25 år. Det er første gang rådet er medarrangører og aktive på Kulturnatten, som denne gang byder på aktiviteter og arrangementer for unge indtil klokken ca. 11.30. Der vil være diskotek og live band, bungeerun, sumo brydning, klatrevæg, konkurrencer, god mad over grillen og meget meget mere.
Hvor foregår det?
Ung i natten foregår indenfor og udenfor Ungdomscenteret Ved Brandstationen 1 og i Rådhudparken lige uden for Ungdomscenteret, hvor der vil være et stort telt til diskotek og live band. Arrangementet begynder ca. kl. 17.00 og aflsuttes ca. kl. 11.30.
Den gode festkultur
I samarbejde med Ungdomscenterets og produktionsskolens personale, SSP, Klub Varmeværket og lokalpolitiet, er rammerne for den gode festkultur på plads. Vi sørger altså for de trygge omgivelser, og du og dine venner sørger for det gode og positive humør. Ung i natten er et arrangement for dig - du er derfor medansvarlig for, at natten foregår "på den fede måde" - ellers bliver det svært at arrangere noget lignende for de unge en anden gang. Med venlig hilsen Ungdomsrådet. Ses vi?... det tror jeg nok vi gør!
12. ET SUNDERE LIV PÅ DE UNGES PRÆMISSER
- Artklen er hentet fra Dansk Sygeplejeråd den 30. januar 2008.
I Glostrup Kommune har de succes med at inddrage unge mellem 15 og 25 år i sundhedsfremmende aktiviteter. Men det er en svær målgruppe at ramme. Derfor skal tilbudene være gratis og fleksible, ligesom det er vigtigt at tage de unge med på råd, lyder det fra kommunens ungeguide.
Af: Nana Vogelbein, synergi@dsr.dk
En rullende aktivitetsbus, gratis styrketræning og en udendørs multibane er blot nogle af de tilbud, unge mellem 15 og 25 år i Glostrup Kommune har og får at vælge mellem. Det gode børne- og ungdomsliv har nemlig i en årrække været på den politiske dagsorden i kommunen, og sundhed og sport er blevet et fast fokuspunkt.
I 2007 deltog 200 unge i en sundhedsdag, og arrangementet viste, at det godt kan lade sig gøre at involvere de 15-25-årige aktivt i sundhedsfremmende aktiviteter. Næste udfordring har derfor været at finde ud af, hvordan man motiverer målgruppen til at holde fast i de gode vaner.
"Da vi spurgte de unge, hvad der skulle til for fortsat at få dem til at dyrke motion, var svaret, at de synes, styrketræning er noget af det sejeste. Derfor købte vi styrketræningsudstyr og romaskiner og indgik et samarbejde med fitness.dk, der kunne hjælpe med instruktører. Ideen er, at de unge kan melde sig til at tage et styrketræningskørekort på tre timer, og når de har bestået, får de lov til at benytte træningslokalet alene," siger Avi Kremlovski, der er ungeguide i Glostrup Kommune.
Gratis er en nødvendighed
Flere har allerede erhvervet sig kørekortet, og mange står på venteliste, men det har vist sig, at pigerne falder fra, så snart de har fået kortet.
"Løsningen er blevet at oprette et hold for pigerne, hvor de får selskab af en voksen medarbejder fra kommunens ungdomscenter, en slags oppasser. Udover at holde dem lidt i ørerne i forhold til træningen, kommer der også en dialog i gang, så på den måde har vi altså slået to fluer med ét smæk," fortæller Avi Kremlovski videre.
Styrketræning i et center er dyrt, og de unge vil ikke betale for at komme i form.
"Sådan er det bare i dag. Hvis man skal have de unge med på nye idéer, skal det ikke koste noget" siger Avi Kremlovski.
Det handler om fleksibilitet
De unge er heller ikke meget for at skulle tage for langt for at deltage i kommunens initiativer, så i øjeblikket arbejder man på at få en aktivitetsbus ud at køre. Ud fra devisen 'hvis de ikke kommer til os, kommer vi til dem' er det meningen, at en bus fyldt med rulleskøjter, skateboards, fodbolde og andet udstyr frit kan lånes af alle kommunens institutioner, der har kontakt med de 15-25-årige.
"Man kan ikke bare aftale med de unge, at onsdag er der fodbold. De handler mere impulsivt. Med bussen får vi både fleksibilitet og mobilitet, så man eksempelvis kan afholde en idrætsturnering på hjul, en idrætsturnering, der kommer til de unge, og som ikke nødvendigvis har været planlagt. På den måde håber vi at kunne inddrage nogle grupper af unge, vi ellers ikke ville komme i kontakt med," vurderer Avi Kremlovski.
Han betoner vigtigheden af, at man tager de unge med på råd, når man vil involvere dem i noget, og derfor arbejder han også tæt sammen med det ungdomsråd, der er blevet oprettet i kommunen. Ungdomsrådet er en aktiv part i udviklingen af kommunens indsatsområder, der også består af gratis, psykologisk hjælp via internettet eller telefonen.
Svær målgruppe
For at give de unge flere muligheder for at udfolde sig fysisk, er der ved at blive opført en multibane. På lang sigt er det håbet, at banen skal danne ramme om fodbold- og basketturneringer for klubber i og udenfor Glostrup Kommune, ligesom den gerne skulle være færdig til at blive taget i brug til dette års sundhedsdag. Avi Kremlovski fortæller, at der i øjeblikket arbejdes på at udvide sundhedsdagen med endnu flere aktiviteter. Kommunens sundhedspleje bliver blandt andet inddraget i et forsøg på at række ud mod det store antal teenagemødre, der bor i Glostrup, ligesom der skal sættes mere fokus på kostvejledning. For selvom det er lykkes at få de unge i kommunen til at interessere sig for et sundt liv, er der nok at tage fat på, siger Avi Kremlovski.
"Der er stadig mange områder, vi kan sætte ind på, og der ligger et stort stykke arbejde foran os. Det er nemt nok at få kontakt til de unge, mens de går i folkeskole, men derefter bliver de spredt for alle vinde, og så er det en meget svær målgruppe at nå. Derfor må vi være meget lydhøre, og en stor del af vores initiativer bliver lavet på de unges præmisser. Sådan bliver det nødt til at være, hvis vi skal have succes."
13. DET SKAL VÆRE SJOVT AT VÆRE UNG OG SUND
Artiklen er skrevet af journalist Thomas Kokholm og hentet fra Folkebladet.
Der var tale om underholdning med indhold, da der i torsdags blev afholdt sundhedsdag for de 15-25 årige i Glostrup
GLOSTRUP: Temaet var sundhed på Ungdomscenteret i torsdags. Men det behøver jo ikke være kedeligt. Man kunne få lækre frugt smoothies og god sund mad. de unge kunne også få pulsen op som sumobryder, bokser og roer. I kælderen kunne man få testet sin fysik og målt kondital og fedtprocent. Efterfølgende kunne man få afspændende massage. Alt var vel at mærke gratis.
Sex og rus
Sundhedsdagen havde også besøg af de professionelle såkaldte Rusnavigatørerne, som vejleder og informerer om rusmidler som hash, kokain, ecstasy, amfetamin, alkohol med mere. Mange af de unge tog også imod tilbuddet fra "Seksualisterne" fra Ung til ung dialog, hvor man fik mulighed for en uformel snak med andre unge om blandt andet sex, prævention, sygdomme og følelser.
Et fælles projekt
Sundhedsdagen er arrangeret af Glostrups Ungeguide Avi Kremlovski, ungdomsklubberne, 10'eren og det nye Ungdomsråd. Selvom det skal være sjovt, så er baggrunden i og for sig alvorlig nok. I de seneste år har der på landsplan været meget fokus på unges sundhed og trivsel. En fokusering, som på mange måder har haft form af bekymringer over unges mangel på sundhed.
De får for dårlig kost og for lidt motion. Ifølge Kræftens bekæmpelse seneste undersøgelse af unges livsstil og dagligdag, når en femtedel af de unge mellem 16-20 år aldrig op på et moderat fysisk niveau ved fritidsinteresser, transport eller skoleidræt. dertil kommer, at så godt som ingen af de unge opfylder anbefalingerne om at spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen. Til gengæld drikker de næsten alle sammen alkohol.
- De fleste unge ved godt, hvad der er sundt og hvad der er usundt. derfor bliver udfordringen at motivere de unge mod en sundere livsstil, men også at fastholde sunde vaner hos unge i Glostrup. Formålet med sundhedsdagen er derfor at give de unge den samme fælles information om god sund mad, motion og velvære samt input til, hvordan man kommer i gang med at leve et sundere liv, siger Avi Kremlovski.
Vilde med dagen
Ungeguiden Avi Kremlovski havde regnet med, at der ville dukke mellem 50 og 100 unge op til Glostrups første sundhedsdag for unge. - Men i løbet af dagen dukkede faktisk dobbelt så mange op og kastede sig over aktiviteterne, siger Avi kremlovski.
Tilfredsheden blev blandt andet dokumenteret i en gæstebog, som ungdomsklubberne havde lagt frem. Her skrev en af de unge: "Der er rigtig mange fede ting på sundhedsdagen og mulighed for snakke med en masse andre unge, som man ellers ikke fik snakket med før, så nu har jeg fået nogle nye venner". En anden ung skrev: "Det har bare været den fedeste dag og er det stadigvæk".
Maria K. Rasmussen er formand for det nyvalgte ungdomsråd i Glostrup. Ungdomsrådet valgte på sundhedsdagen at stå for sumobrydningen. Den aktivitet faldt bedst i tråd med det nye ungdomsråds målsætning, synes formanden. - Det er godt der sker noget som det her, hvor unge fra forskellige steder i glostrup kan møde hinanden i forbindelse med nogle sjove aktiviteter. Vores mål er, at unges hverdag i Glostrup skal være sjovere, siger Maria K. Rasmussen
- Vi er i gang med at arrangere en musikfestival. Vi vil også gerne lave andre aktiviteter indenfor sport og musik, ligesom vi gerne vil have nogle øvelokaler i byen, siger Maria K. Rasmussen.
14. SUNDHEDSDAGEN - EN STOR SUCCES!
Fra magasinet: GLOSTRUP BØRN I TIDEN NR. 5. Af Avi Kremlovski.
Omkring 200 unge kiggede forbi
En masse unge valgte ikke bare at kigge forbi i løbet af dagen, men aktivt at deltage i de mange aktiviteter og workshops, som foregik inden for og uden for Glostrup Ungdomscenter. Og der var noget for alle. De unge fik mulighed for at shoppe mellem en variation af ud-fordrende aktiviteter, små lækre sunde retter og opskrifter, afspændings-massage, vejledning og information om sex, prævention, sygdomme og følelser givet af ”Seksualisterne” fra ung til ung dialog eller en uformel snak om rusmidler med ”Rusnavigatørerne”. Stemningen var i top og de unge nød at være aktive i solskinsvejret.
Kamp til stregen
Det var første gang, at en sundhedsdag for de unge, blev afholdt i Glostrup. Derfor var vores forventninger, at der ville dukke mellem 50-100 unge op til arrangementet, men i løbet af aftenen strømmede flere og flere unge til, og kastede sig over samtlige aktiviteter, tests og workshops. Medarbejdere og frivillige fik kamp til stregen, og førte de unge sikkert igennem en hektisk og afslappet sundhedsdag. Der blev målt BMI, fedt-procent og kondital og vejledt om motion, kost og vel-være af instruktører fra Fitness.dk og unge fra Junior idrætsleder udd. ved 10’eren. Der var konkurrencer i Sumobrydning, romaskiner, tovtræk-ning, basketball, fodbold og leg med bold - og der blev virkelig gået til den, så sveden piblede.
Frugtsmoothies og sund mad
For at køle lidt ned igen, blev der serveret iskolde frugt-smoothies og frisk frugt, som kunne nydes i sækkestolene udenfor. De unge spiste frugten, som var det slik, og var heller ikke bange for at prøve de sunde lune retter i caféen, hvor der også blev vejledt i de otte kostregler og delt opskrifter ud til intereserede unge.
Sex, rus og velvære
Der var pres på foran massørens stand. Han tilbød 20 minutters af-slappet massage til rolig musik og duftlys. For mange var det et første møde med en professionel massør, så de var både nysgerrige, spændte og lidt nervøse på samme tid.
Seksualisterne mødte op med tre unge piger, som meget hurtigt fik en dialog i gang med en gruppe på 10-15 unge. Rigtig mange unge fik i løbet af aftenen talt med pigerne, og de fleste gav udtryk for, at det havde været en spændende oplevelse med nyttige informationer og nærværende vejledning, som gav stof til eftertanke. Også rusnavigatørerene åbnede opfor dialogen med de unge, men her var emnerne mere følsomme og måske lidt for private til at åbne helt op for posen. Alligevel fik enkelte unge sneget sig hen til vejlederne for mere information om bl.a. faren ved at indtage alt for mange stoffer og alkohol.
Vilde med sundhedsdagen
At de unge var vilde med dagen, kunne både læses ud af deres positive humør, men også i gæstebogen, hvor ca. 50 unge havde skrevet en kort tekst om deres oplevelser. En ung skrev bl.a. ”Der er rigtig mange fede ting på sundhedsdagen og mulighed for at snakke med andre, jeg ikke normalt ville snakke med, så nu har jeg fået et par nye venner” En anden ung skrev: “Det er bare den fedeste dag og det er det stadigvæk”. Meldingerne var ikke til at tage fejl af.
Det gør vi igen
Man kan kun glæde sig over, at så mange af Glostrups unge har fået en på opleveren. Udfordringen er nu, hvordan vi fastholder de unge i en sundere livsstil fremover. I Ung-domsrådet arbejdes der med ideer til aktiviteter, som følger op på sundhedsdagen, bl.a. en idrætsmesse og mulighed for at købe sunde retter i f.eks. ungdomsklubberne eller tilbyde unge rabatordninger på idrætsaktiviteter i kommunen.
Til næste år kører vi på igen med en ny sundhedsdag for de unge, hvor vi vil gøre det endnu bedre, nu hvor vi har fået nye erfaringer og et velfungerende ungdomsråd som med-spiller på kommende aktiviteter og arrangementer.
En de af ungdomspolitikken
Sundhedsdagen er beskrevet i ungdomspolitikken, og blev koordineret Ungguiden, i samarbejde med klubberne, Ungdomscenteret og Ungdomsrådet, som fik sat fokus på den sunde livsstil. Der var inviteret bredt gennem plakater, flyers, mails, sms, telefonisk og fra mund til mund, hvor målgruppen primært var de 15-25 årige. Også 9. klasserne var velkomne, ligesom fritidsklubben Granskoven også var inviteret, fordi de samme dag afholdt sundheddag i eget hus.
15. STOR SUCCES MED SUNDHEDSDAG FOR UNGE
Artiklen er hentet fra Sygeplejernes nyhedsbrev Synergi (DSR).
Hvis man vil have unge til at interessere sig for en sund livsstil, bliver man nødt til at møde dem på deres præmisser. Det er konklusionen i Glostrup Kommune, hvor man for nylig afholdt en sundhedsdag for de 15-25-årige.
Af: Nana Vogelbein, synergi@dsr.dk
Den danske ungdom og sund livsstil er normalt ikke noget man forbinder med hinanden. Al forskning peger på, at de unge danskere bliver mere og mere overvægtige, ligesom de har Europa-rekorden i druk. Men i Glostrup Kommune har man sat sig for at vende bøtten.
Derfor har politikere og unge i fællesskab fundet frem til en ungdomspolitik, der frem til 2010 skal involvere de unge aktivt i arbejdet med at få en sundere livsstil. Et at tiltagene er en årligt tilbagevendende sundhedsdag for kommunens 15-25-årige, og første ombæring blev en stor succes. 200 unge deltog i sundhedsdagen, der blandt andet bød på inspiration til sund kost, forskellige tests og workshops, vejledning og information om sex- og følelsesliv samt mulighed for at få sig en uformel snak om rusmidler.
Action og ingen løftede pegefingre
Og rigtig mange unge gider faktisk godt involvere sig og gå i dialog, lyder det fra Avi Kremlovski, der er ungeguide i Glostrup Kommune og medarrangør af sundhedsdagen. Det er blot et spørgsmål om hvordan, man appellerer til dem.
"Ved at gøre dagen sjov og undgå løftede pegefingre og ved at arrangere nogle konkurrencer vedrørende sundhed, fik vi blandt andre en masse af de drenge, der ellers kan være svære at aktivere, med. Hvis der er action hele dagen, skal de unge nok komme. Grunden til, at vi fik så stor succes med arrangementet, var, at vi mødte de unge på deres egne præmisser, og så fanger man hurtigt deres interesse," vurderer Avi Kremlovski. Han peger også på, at det er meget vigtigt, at kommunikere bredt, hvis man vil have kontakt til de 15-25-årige. "Udover vores skriftlige materiale har vi også benyttet os af SMS, telefonopkald og mund-til-mund-metoden. Det er et spørgsmål om, at man spreder budskabet på så mange forskellige måder, som muligt."
Sundhedsdagen udvides
For at fastholde de unge i en sundere livsstil arbejder Glostrup Kommune nu på flere forskellige tilbud; en idrætsmesse skal sættes fokus på sundhed og motion, det skal fremover være muligt for de unge at få rabat på flere idrætsaktiviteter i kommunen, og så bliver menuen i ungdomsklubberne udvidet med sunde retter.
"Det er i ungdomsklubberne, at de allermest usunde unge findes, dem, det ikke dyrker sport og som spiser meget usundt, og de skal have muligheden for at købe sund mad," siger Avi Kremlovski. Mange unge har i deres evaluering af sundhedsdagen givet udtryk for, at det var en positiv oplevelse, og det har givet arrangørerne af sundhedsdagen blod på tanden.
"Nu, hvor vi har fundet ud af, hvor stor en succes, det var, bliver sundhedsdagen et endnu større arrangement næste år. Vi vil blandt andet inddrage kommunens sundhedsplejersker, ligesom der vil komme en række andre tiltag," konkluderer Avi Kremlovski.
Nye tiltag på vej i Glostrup
Til sundhedsgaden kunne de unge vælge mellem en række forskellige aktiviteter. De kunne få gratis massage af en professionel massør, de kunne få målt BMI, fedtprocent og kondital, ligesom instruktører fra et fitnesscenter kom med gode råd om kost, motion og velvære.
Derudover var der blandt andet konkurrencer i sumobrydning, roning på maskine, tovtrækning, basketball og fodbold. 'Seksualisterne' gik i dialog med de unge om sex – og følelsesliv, og 'Rusnavigatørerne' fortalte om alkohol og stoffer. Der blev serveret masser af sund mad, og de unge fik tilbudt opskrifter, som de kunne tage med hjem for at forsøge sig på egen hånd.
16. UNG I GLOSTRUP
Fra magasinet: GLOSTRUP BØRN I TIDEN NR. 5. Af Avi Kremlovski.
råd, når man spørger ind til rådets visioner og ideer om et godt og sundt ungdomsliv.
Mange unge, særligt dem i starten af 20’erne, husker deres tidlige ungdom i Glostrup, hvor det var muligt at gå til fester fredag, nogle gange lørdag i ungdomsklubberne. Det var her de unge hang ud med andre unge, som de ikke normalt ville tale med til hverdag. En tid de unge husker, som en del af deres ungdomsliv, og som de helt unge bare drømmer om, for der har ikke været afholdt klubfester de seneste fem år.
Vi har alle et ansvar
- Det største ønske fra unge mellem 14 og 18 år er, at klubfesterne genåbnes. De keder sig simpelthen i weekenderne, og måske kan man i den sammenhæng drage en parrallel til al baladen og hærværken. Vi mener at det er alles ansvar, at sørge for at de unge ikke hærger byen, og at Glostrup dermed bliver et bedre sted at være for os alle sammen. Et godt initiativ kunne være, at få klubfesterne tilbage til Glostrup og så i fællesskab lære de unge, at holde ordentlige fester, det vil sige opbygge en positiv festkultur, som er til gavn for hele byen, opfordrer Maria K. Rasmussen.
Ungdomsrådet har allerede oprettet en projektgruppe, som i samarbejde med Glostrup ungdomsklub, blandt andet ser på mulighederne og erfaringerne fra andre klubber i nabobyerne, hvor de unge godt kan finde ud af at feste uden salg af alkohol og uden større problemer end dem man kan forvente til en ungdomsfest.
En klub for de 18 til 25 årige
Behovet for et værested i Glostrup for de unge over 18 år er stigende. Den melding kommer blandt andet fra ungdomsklubberne, der alle har en del unge som enten er ved at være eller er for gamle til at gå i ungdomsklub. Mange af disse unge efterlyser et sted, hvor de fortsat kan indgå i sociale relationer og hygge sig med andre unge uden at være henvist til byens værtshuse. Også unge uden tilknytning til ungdomsklub-miljøet tænder på ideen om et sted for unge over 18 år.
Ungdomsrådet har taget udfordringen op velvidende, at der ikke kun bliver stillet et hus til rådighed, som de unge selv styrer uden tilsyn eller indblanding udefra. I stedet for søger de samarbejder med ungdoms-klubberne omkring brug af lokaler, ansvarlige medarbejdere og ideer til opbygningen af “senior-klubben”.
Mulighed for at gøre en forskel
- Vi arbejder lige nu med en beskrivelse af, hvordan en “senior-klub” kan se ud og hvilke realistiske muligheder vi har for at gennemføre projektet i samarbejde med blandt andet ungdomsklubberne. For os er det vigtigt, at stedet og konceptet appellerer til alle unge over 18 år og ikke kun unge, som har gået i ungdomsklub tidligere. Ellers tror jeg hurtigt, at grundlaget for en “seniorklub” langsomt forsvinder, fordi der ikke er unge nok, som vil benytte sig af tilbuddet. Vi tror på, at projektet inden for en overskuelig periode vil se dagens lys, hvis vi ellers tages seriøst, som en troværdig samarbejdspartner. Vi vil ihvertfald kæmpe for, at de unge, som gerne vil gøre en forskel også får mulighed for det, afslutter Maria K. Rasmussen.
17. GLOSTRUP HAR FÅET ET UNGDOMSRÅD
Artiklen er skrevet af journalist Tob og er hentet i Folkebladet.
GLOSTRUP: Glostrup kommune kunne glæde sig over, at der var stor interesse for ungdomsrådsmødet, der blev holdt i torsdags med deltagelse af ca. 50 unge. På dagen blev rådet konstitueret med en styringsgruppe, en formand og en suppleant til formanden. Det var ikke nødvendigt at lave valg til styringsgruppen, fordi 10 unge stillede op. Det cirka, hvad der skulle bruges for at få gruppen til at fungere.
Der var tre unge som stillede op til formandsposten, der gik til Maria Krysfeldt Rasmussen med 23 stemmer. Som suplleant til Maria blev Evren Umut Köyli valgt med 18 stemmer. Formand for børneudvalget, Arne Christensen (SF) mødte op for at fortælle om visioner og idéer bag ungdomspolitikken.
- Både Arne, de unge og jeg selv konkluderer, at ungdomsrådsmødet blev en stor succes, både fordi fremmødet levede op til mine forventninger, de unge fik alle relevante oplysninger, og fordi der var en god stemning under hele forløbet, siger ungeguide i Glostrup kommune, Avi Kremlovski.
Styringsgruppen i Glostrup har Maria K. Rasmussen som formand, Evren Umut Köyli er suppleant, mens Simon Dyrby Christensen, Leena S. Kongshavn, Elise Eilsborg, Michael Weiss, Louise Ranfeldt, Nikolay Jakob Frederiksen, Marie Kulaksiz og Steven de Oliveira Schumann er menige medlemmer.
- Styringsgruppen er en meget blandet gruppe, både aldersmæssigt og uddannelsesmæssigt og med hensyn til interesser og køn. Ens for dem alle er, at de har ressourcer og overskud til foreningsarbejde, og brænder for at arbejde med ungdomsrelevante projekter, siger Avi Kremlovski.
18. DET FØRSTE UNGDOMSRÅD
Artiklen er skrevet af journalist Thomas Kokholm og hentet fra Folkebladet.
8. februar bliver en historisk dag for ungdommen i Glostrup. Da afholdes det første ungdomsrådsmøde i Glostrup for unge mellem 15-25 år.
GLOSTRUP: Da politikerne i 2006 vedtog en ungdomspolitik var en af hjørnestenene, at de unge i aldersgruppen 15-25 år skulle have deres eget råd. Ungdomsrådet skal blandt andet høres i sager, der berører ungdommen. Rådet får muligvis også et mindre budget at disponere over.
Nu skal rådet sammensættes. det sker på et stort ungdomsrådsmøde torsdag den 8. februar kl. 18.00 i Ungdomscenteret på adressen Ved Brandstationen 1. Det er kommunens nye ungeguide Avi Kremlovski, der står for indkaldelsen til mødet.
- Mødet giver unge mulighed for at melde sig ind i ungdomsrådet og samtidig få indblik i Glostrup ungdomspolitik andre steder i landet, fortæller Avi Kremlovski, der regner med, at der dukker mellem 50 og 60 unge op til mødet. Politikeren Arne Christensen, der er formand for børne- og skoleudvalget, kigger forbi for at fortælle om visionerne og idéen bag ungdomsrådet og ungdomspolitikken. det samme gør en konsulent fra NAU (netværk af ungdomsråd), som vil bidrage med seneste nyt fra netværket samt inspirere med gode ideer til kommende projekter.
STAND-UP og TRYLLERI
Mødet afsluttes med en kombination af stand-up, komik og tryllerier. Undervejs vil klubbens café byde på snacks og drikkevarer.
HVEM KAN OPSTILLE
I princippet kan alle mellem 15 og 25 år stille op til det kommende ungdomsråd. På dagen skal der vælges én formand og ca. 10 unge til styringsgruppen. Hvis man er interesseret i at opstille, kan man inden mødet ringe til Ungeguiden Avi Kremlovski og få mere information om, hvad det indebærer på telefon: 3055 5682.